Marin Belt
Psykolog
Kerneområde: individuel samtaleterapi med unge og voksne (11-30 år)
Mit navn er Marin Belt og jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Jeg har erfaring fra PPR (skolepsykolog), børne- og ungepsykiatrien, samt privat praksis ved Psykologhjælpen.
Jeg tilbyder individuel samtaleterapi med unge og voksne fra 11-30 år, vedrørende deres trivsel. Jeg har erfaring indenfor et bredt spektrum af problematikker, og kan for eksempel tilbyde hjælp, hvis du oplever bekymringer, tristhed, stress, lavt selvværd, svære relationer eller har oplevet noget traumatisk, som påvirker dig i din dagligdag. Du kan læse mere om hvad jeg kan hjælpe dig med her.
Som ung psykolog har jeg et særligt indblik i mange af de udfordringer man som ungt menneske står overfor i 2020erne. Jeg har selv for nyligt prøvet at navigere i teenage-år og overgangen til voksenlivet og kender de usikkerheder og dilemmaer, der følger med. Mange af mine klienter oplever at dette gør det nemmere at føle sig forstået, og at det at blive mødt af et ligeværdigt menneske, giver tryghed til at åbne op om det svære.
"Som psykolog er Marin behagelig, nærværende, lyttende og uden forudindtagethed. Hun forstår balancen mellem hvad teorien siger og hvad det faktiske menneske der sidder overfor hende siger. Det er alt sammen noget jeg finder vigtigt, i opbyggelsen af en tillidsbaseret relation til sin psykolog."
Mand, 29 år
“Jeg har haft et fantastisk forløb hos Marin, hvor jeg virkelig har følt mig tryg, hørt, og forstået. Selve forløbet har hjulpet mig virkelig meget og lært mig hvordan jeg skal håndtere mine udfordringer så de ikke fylder det hele i min hverdag.”
Kvinde, 23 år
"Jeg har følt mig tryg ved Marin siden første session. Det var min første psykologsamtale nogensinde og jeg var nervøs, men fandt hurtigt ud af at der var intet at være nervøs for. Hun er en meget omsorgsfuld og opmærksom person, der får en til at føle sig set og hørt. Jeg er så taknemmelig for mine timer med Marin."
Kvinde, 22 år
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at tage kontakt på mail eller telefon. I tilfælde af at jeg ikke svarer, må du gerne skrive en SMS, så ringer jeg dig op så snart jeg kan.